Børnehave

Børnehaven er normeret til ca. 100 børn og modtager børn fra dagplejen og vuggestuen når barnet er 2,11 år eller efter aftale.

Institutionen blev renoveret og udbygget i 2010 og fremtræder i god stand med dejlige, lyse lokaler.
Børnehaven har en dejlig stor legeplads med kuperet terræn, høje træer, Tarzan skov, bålplads, mooncarbane og forskellige legeredskaber. Legepladsen giver rig mulighed for fysisk udfoldelse og oplevelse for alle sanser, og vi prioriterer et aktivt udeliv for børnene.

Ydermere har vi udover grupperummene et stort fællesrum, gymnastiksal samt et stort værksted.

Vi nyder at bo tæt ved stranden og har også nemt ved at lave ture til byen med bybussen f.eks. ind til biblioteket.